onsdag den 29. oktober 2014

Uge 43 og 44 på digitale teknologier.

Så er vi i gang på modul 5, 'de digitale teknologier'.
Uge 43 brugte vi på at lave en præsentation af os selv og følge op på opgaver, som vores underviser Hanne, havde lagt ud på BB.
I mandags mødtes vi i Haderslev til vores første og næstsidste undervisningsdag, hvor vi var fysisk tilstede. Det var en helt igennem dejlig dag. Dejligt at hilse på mine 3 medstuderende og på vores energiske underviser, Hanne!
Jeg tror på, at vi sammen får bearbejdet og udrettet noget godt på dette modul. Vi skal selvfølgelig lige vænne os til 'mødes' asynkront på BB, nogle af os har prøvet det før, men langt fra på denne måde! Alt nyt tager sin tid og gør en smule ondt, især når vi skal bevæge os ud fra komfortzonen, og DET kommer vi til på dette modul, jeg gør i hvert fald:-)! Det er skønt med en underviser, som påpeger, at det er af fejlene, vi lærer rigtigt meget ved!! I går lagde Hanne en bunke opgaver ud til os, som vi skal beskæftige os med i uge 44 og 45. Vi kommer IKKE til at kede os - håber at jeg når derhen til, hvor jeg bare ikke kan slippe BB og min blog... ligesom at læse en god skønl.-bog, hvor man liiiige skal læse lidt mere inden man går videre til næste opgave.


Vi ses snart igen!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar