Etik og Jura

Der ligger meget materiale frit tilgængeligt på nettet, som vi alle i mere eller mindre grad, bruger og derved får glæde af. Men må man egentlig bruge det materiale, man finder? Og hvilke regler gælder for det sociale netværk med henblik på, hvad man selv må lægge op af billeder og det samme mht. ens persondata. Hvad må man skrive og hvad må man ikke skrive? Læs mere på datatilsynet.dk

CC - Creative Commons

Creative Commons er en fleksibel måde at tænke ophavsret på. Her kan forfatteren af værket selv bestemme hvilke rettigheder han/hun man vil gøre brug af på det pågældende værk, så man ikke behøver at gøre krav på alle rettigheder. Creative Commons dækker området mellem fuld ophavsret - "all right reserved" - og public domain, en komplet fraskrivelse af rettigheder til værket. Ved at bruge CC - linsens er kan du beholde retten til dit værk, samtidig med at du inviterer brugerne til f.eks. at genbruge eller kopiere værket efter enkle regler. Du vælger mellem en række vilkår, som så sammensættes til en licens: "NAVNGIVELSE", "IKKE-KOMMERCIEL", "INGEN BEARBEJDELSER", "DEL PÅ SAMME VILKÅR". Se også Kims Creative Commons licens på hans blog

AR: Augmented Reality

Kort fortalt handler AR om al lægge et ekstra 'computerlag' ovenpå sin givne tekst, annonce, billede m.m.. Det ekstra 'lag' hentes ind på smartphonens skærm vha. af en app. Herefter kan den statistiske tekst, artikel eller billede få ekstra liv i form af lyd, billeder, film. Jeg sidder nu og tænker, gad vide om man kunne komme 'derhen' hvor jeg kunne have et fint foto af et hvedekorn, vist frem på min skærm og når jeg så lægger et ekstra lag på dette billede, bliver der vist et flækket hvedekorn, hvori man kan se kornets opbygning og herved bl.a. blive bekendt med udmalinggraden på kornet. jeg er ikke i tvivl om at, dette ville virke motiverende på mine elever, når der står 'varekendskab' i skemaet. Læs og se mere i Claus' indlæg omkring AR.

CLaus og Mettes wiki om Web 2.0

Vi fik i løbet af dette modul, i vores studiegruppe, til opgave at skrive om Web 2.0 i en Wiki. Samtidig med skulle vi lære at 'finde rundt' i en wiki, igennem en 'Hanne-video', hvori hun gav en konstruktiv vejledning. Det sidstnævnte blev den største udfordring, men vi kom til slut efter det. Når jeg reflekterer over det, vi havde gang i, så tror jeg ikke det var videoen, som han havde lagt ud, som ikke var tydelig nok. Det var nærmere den sædvanlige problemstilling, som dukker op, når man bevæger sig udover sin egen komfortzone, der spændte lidt ben. MEN dette medførte også noget positivt, nemlig at vi kom godt og grundigt rundt i hele wikien. Her kan du læse vores wiki.

Læringsteoretiske problemstillinger i anvendelse af digitaleteknologier

Digitalisering - den teknologiske revolution, er en lang læringsproces, som tager tid før man henter 'værdien' af det, hvor der sker en evolution og derved opnår den fulde effekt (Ivang ,2011). Kommer dette til, i starten af den teknologiske revolution, at ramme uv.-plan og læringsmål....? Og hvor går strømmen af teknologien? Forstår man det? IT-introstruktur skal bygges op for at det lykkedes (en struktur hvor informationerne fordeles rigtigt, så de kommer de rigtige steder hen). En udfordring også i forhold til teknologiudvikling. En Reimar Ivang (Ivang 2011) siger bl.a at den teknologiske udvikling hænger sammen med den sociale udvilking. Det får en til at tænke på, at elevernes profiler på SNS (sociale netværkssider) kommer på prøve, når de møder de andre klassekammerater. De har en SNS virkelighed og en fysisk virkelighed. De skal dermed navigere på 2 niveauer i sociale kontekster. Man kan forestille sig, at det øger kompleksisteten i deres sociale liv i både dagligdag og skolegang. I takt med at vores teknologiske formåen udvikler sig, udvikler vores normer, sociale adfærd sig også, hvor vi her skal være opmærksom på stress-faktoren. Det giver god mening set i forhold til ovenstående. Det må betyde, at man i undervisningen skal være særlig opmærksomme på, hvilke medier og teknologier vi bruger i forhold til elevernes digitale færdigheder og kompetencer. Kan eleverne overskue lærerens udbud af digitale teknologier? Bliver de stressede eller øger det blot deres muligheder for læring, når læreren qua sådanne åbner op for, at de kan agere i forskellige arenaer? Hvornår skal man holde fast i de teknologier man anvender og sige fra overfor nye i fx en kortere eller længere periode? Reimer Ingvar (ibid.) er også inde på begrebet "paradigme". Vi lader os styre af at vælge problemer, som vi tror, vi kan løse, fordi vi grundet vores baggrund og erfaring ikke ser eller kan se problemmer eller udfordringer, som opstår i kontekster, vi ikke har viden om eller erfaring med. Måske vil det betyde, at for at frigøre os af paradigmet, skal vi kaste os ud i opgaver, som vi tror er uløselige? Hvis ja, KAN en løsning på et "uløseligt" problem så bane vejen for et nyt paradigme og herunder innovation? Charlotte Malene Larsen (Larsen 2010) nævner et modsvar på mainstream, fx Hatebook som modsvar til Facebook (FB). Vil det betyde, at nu hvor digitale teknologier er ved at blive mainstream, vil der komme et modsvar, som vi er nød til at reagere på? Fx ved at oprette højteknologiske klasser og lavteknologiske klasser, velvidende at begge klasser som minimum skal opfylde målene for anvendelse af IT mm? SNS=sociale netværksider findes der mange af og kan bruges til mange ting, som Malene Charlotte Larsen (Larsen, 2010) fortæller om i hendes indlæg. Man kan eksempelvis oprette en fælles side på facebook, som man kan vælge at lave til en lukket gruppe, hvor kun elever og underviser i den pågældende klasse er bruger af. Her kan man hente hjælp/support fra underviser eller af kammeraterne. Her agerer eleverne i et 'rum', som de kender til i forvejen og som gør, at de føler sig mere trygge, og derved har større motivation til deres læringsaktiviteter. Derudover er man konstant tilstede, der er en fatisk kommunikation og tilstedeværelse og til sidst er SNS en SUPPLERING for det fysiske samvær, dvs. at når man ikke lige er fysisk sammen med sine kammerater, så sidder man hvert sit sted og har en fatisk kommunikation kørende bare for at fortælle at, "her er jeg, og jeg er klar over, at du er tilstede". Her tænkes på unge mennesker under uddannelse, som har brug for et socialt fællesskab, for at kunne deltage i et GODT og TRYGT fagligt fællesskab. Charlotte Malene Larsen nævner (ibid.), at SNS er med til at definere ord. Fx har begrebet "ven" fået en anden betydning på FB end i den fysiske verden. Vil det betyde, at vi som undervisere skal være mere opmærksommme på definitioner i almindelighed og konstant opmærksomme på at adskille betydningen af begreberne? Måske skal vi som minimum være gode til at definere de begreber vi bruger i undervisningen og være obs på at holde dem i bestemte kontekster. Hermed kunne man måske reducere kompleksiteten i forhold til den digitale og fysisk verden, men er det muligt i praksis? Charlotte Malene Larsen (ibid.) nævner som eksempel en mand på 90 år, der time for time kan følge med i børnebørnenes dagligdag. Et generelt kendetegn på den hurtige informationsstrøm. Eksemplet fra terroraktionen mod Twin Towers 11/9 er også et godt eksempel; 2 minutter efter aktionen kunne man følge med "live" på fjernsynet. Den hurtige nyhedsstrøm medfører, at vi hele tiden skal bearbejde en masse informationer - bevidst eller ubevidst. Informationsmænden er enorm, konstant og ofte synkron. For eleverne betyder det, at de skal være hurtige og kritiske. De skal fx hurtigt kunne skimme, overskrifts- eller punktlæse teskter, der ofte er multimodale idet de kan indeholde både lyd, billeder, grafik, video og tekster. Desuden skal de i særdeleshed kunne forholde sig kritisk til informationerne og samtlige kilder, altså være meget kildekritiske og ikke bare fx sluge "wikipedia" råt". Hvordan skal og kan vi, som undervisere, støtte eleverne i dette? Kan vi som skole eller uddannelsesinstitution gøre det ved praktisere god anderledeshed, som Thomas Ziehe hævder?* Den sociale udvikling/virkelighed hænger nøje sammmen med den teknologiske udvikling, som Reimer Ivang (Ivang 2011) skitserer sidst i udsendelsen, så befinder vi os midt i et paradigmeskifte, hvor vi alle er svøbt ind den digitale/teknologiske revolution på en eller anden måde uanset om vi ønsker det eller ej. Der er dele af den teknologiske revolution, der går så hurtigt og med store fremskridt (i nogle brancher), at man siger ”hvad der er nyt i dag er forældet i morgen” man har svært ved at følge med i hvad der egentlig er op eller ned, hvad der er nyt eller forældet. Og når Ivang stiller spørgsmålet, om det er en revolution eller evolution, så må det betyde, at det er en evolution og at der hviler et stort pres på alle om at tilpasse sig videnssamfundet. Det kan tolkes, at man nu er kommet til det Ingvard kalder evolution(måske er revovulotionen stadig i gang - her tænker jeg på Google-briller) Jeg tror, at vi måske har oplevet de største ændringer i revolutionen (måske) og at de teknologier, som er fuldt med hardware og software ikke er af revolutionerne karakterer, men at det nu drejer sig om, at tilpasse sig virkeligheden, her tænker jeg f.eks. på at facebook, officepakken, microsoft, styrresystemer, blogger ect. ikke bliver opfundet hver gang, men at det er en ny og forbedret udgave som udkommer. *Et sysnspunkt som fx Claus Steffensens uddyber i artiklen: "Skolen skal være anderledes end fritiden

Unges motivation og lyst til læring

Nu hvor vi er i fuld gang med teorierne, sender jeg hermed et link, som måske kan have jeres interesse. Det er fra et fyraftensmøde, jeg var til, i Aarhus, hvor Mette Pless gav et spændende oplæg omkring 'Unges motivation om lyst til læring' hos vores unge mennesker under uddannelse. Herudover også meget skægt at møde hende, nu hvor jeg har læst forskningsprojekter, hvori hun har været en af tovholderne. Se her

Inddragelse af WEB 2.0 i undervisningen

Hvordan kan man forbedre læring og læreprocesser på EUD-uddannelsen i undervisningen? I dette indlæg vil jeg være beskrivende, argumenterende og reflekterende. To be continued

Undervisningen F2F mandag d. 17. November

Vi fik lukket mange tvivlsspørgsmål sammen med Hanne i mandags, til vores 2. og sidste undervisningsdag i Haderslev. Vi gik alle 3 og 'tumlede' lidt med tanken om, hvornår går vi i gang med vores eksamensportfolio og hvad denne helt konkret skulle indeholde. Jeg er sikker på at Hanne på vores 1. undervisningsdag havde indledt os i målet, men efter mange opgaver omhandlende helt nye teknikker, som vi hver især igennem, kamp, sved og 'tårer' har arbejdet på derhjemme, havde vi mistet fodfæstet omkring den endelige opgave. Hanne indledte dagen med at indgå i små diskussioner omkring vores blogge. Positive diskussioner. Vi fik nogle gode diskussioner omkring modellerne: SAMR og TPACK. Vi havde alle vores at bidrage med - dejligt! Herefter snakkede vi om Wengers teori omkring praksisfælleskabet, som gav rigtig god mening til min Portfolio. Ud fra Praksisfællesskaberne stillede Hanne os nogle gode spørgsmål som relaterede til vores type elever, samfundet og hvad betydning det har for fremtiden. Dette gav mig rigtig meget konstruktivt i forhold til de refleksioner jeg gør mig, når jeg tænker på, hvad jeg fremadrettet vil inddrage af teknologiredskaber/former i min undervisning. En snak om studiegruppens drejebog fik vi ligeledes. Især fik vi igen diskuteret vores måde at have brugt SAMR og TPACK på i vores drejebog. Drejebogen har vi aftalt at fuldende sammen, med en video og QR-kode, herhjemme hos mig onsdag i næste uge. Vi sluttede dagen med at gennemgå indholdet af vores eksamensportfolio OG aftale hvad vores fælles vejledning på Google hangout på mandag, skulle omhandle. Vi blev enige om at vi hver især skulle forberede et 5 minutters oplæg, som skulle omhandle vores eget fokuspunkt(er) i vores afsluttende eksamensportfolio. Hun fik en gang for alle slået fast at et portfolio skulle vi se på, som et redskab, som bliver brugt til at styrke vores selvvurdering af ens arbejde i forhold til de opstillede mål.Jeg kan nu se en sammenhæng mellem min nuværende 'arbejdsblog' og min eksamensportfolio og hvorfor jeg letter mit arbejde med den endelige portfolio, ved at være meget mere reflekterende i mine indlæg på bloggen. På denne måde kan jeg 'klippe og klistre' som Hanne udtrykker det, i stedet for at lave det samme arbejde to gange.Dette tager jeg med mig, når jeg fremadrettet vil prøve blogs af i min undervisning sammen med eleverne. Det at skulle DELE sine refleksioner på skrift på denne måde, er også en hel ny måde at arbejde på for mig, her på denne diplom, men jeg håber bestemt ikke, det er sidste gang, da jeg tydeligt ser, at denne måde giver god mening, når vi især taler om praksisfællesskaber og læring.

Praksisfællesskaber

Et interessant indlæg

Drejebog til video om gulerod.

Drejebog til video om gulerod Oprettet af Claus Tronborg Jensen klokken 14. november 2014 13:12:45 CET Senest redigeret:17. november 2014 08:00:33 CET Udarbejdet af Mette, Kim og ClausHvem - Grundforløbselever på EUC SYD Hvad - Skræl en gulerod. Teknikker og hygiejne. Hvorfor - God hygiejne er nødvendig for at hindre smitte. Teknikker er nødvendige for at tid og økonomi går op i en højere enhed. Hvordan - Video hvor der vises hvordan man snitter en gulerod Hvornår - Mandag d. 17/11/2014 kl. 1000 SAMR: Ifølge SAMR modellen erstatter videoen lærerens praktiske demonstration. Derfor mener vi det er Substitutions niveauet. Augumentation (Udvidelse) kommer i spil når eleverne kan bruge deres eget device til at scanne QR koden med. På denne måde kan hver enkelt elev se videoen efter behov. Da denne undervisningsform foregår efter mesterlærerprincippet har vi valgt at undervise ud fra nederste trin(styrkelse af læreproces), da teknologien her er mest egnet. TPACK: Da modellen illustrerer den komplekse og sammensatte viden, som udgør lærerens totale vidensområde og hvor den tydeliggør samspillet mellem de tre former for viden: Det pædagogiske felt, det faglige indholdsområde og den teknologiske viden, kan vi her starte med at kigge på vores egne kompetencer som underviser i forhold til det teknologiske redskab, videooptagelse. Den faglige viden er i top. Vi er helt klar over, hvor mange måder man kan skrælle en gulerod rigtigt på og hvordan man håndterer hygiejnen i et køkken. For at sikre os at også den teknologiske viden er på plads, skal vi som underviser først og fremmest kunne indspille en video som både er lydmæssigt tydelig, at man får alle de faglige delområder med og at man taler om emnet, så alle elever kan løse opgaven efterfølgende, ved at have set den pågældende video. ligedes undersøger vi da om alle har adgang til en computer på skolen og/eller derhjemme, da det selvfølgelig er en forudsætning for at de kan løse opgaven. At alle kan indgå en en undervisningsform som 'Flipped classroom', har vi sikret via det pædagogiske felt om hvorvidt adgang til computer eller andet på skolen eller udenfor skoletiden, var tilstede. Vi indleder ligeledes øvelsen(opgaven), ved kort at fortælle hvad hensigten er med opgaven og hvordan de skal 'gå til den', så vi på forhånd har fejet samtlige tvivlsspørgsmål af banen og eleverne herefter kan føle sig mere trygge ved den udleverede opgave. Herudover vil vi også give dem arbejdstid i skoletiden, så SAMTLIGE elever har muligheden for at kunne løse opgaven. På denne måde har vi sikret os at også det pædagogiske felt er på plads. Ved at kunne sætte 'tjek' ud for det beskrevne ovenfor, har vi som underviser, fuldt ud styr på samspillet mellem de tre former for viden, og derved har mulighed for at give en god, tidssvarende og succésfuld undervisning. Det handler også om at eleverne kan gennemskue, hvad der passer bedst til en given undervisningssituation, så opnåelse af det faglige mål og læreprocessen giver mening, sammenhæng og dybde. Dette vil vi reflektere over, når vi efterfølgende kigger opgaverne igennem/retter dem. På denne måde bruger vi TPACK modellen som et redskab til forberedelse såvel som til analyse

screencast-o-matic.com/

http://www.screencast-o-matic.com/

CR - Copy Right/CC - Creative Commons

Når der står CR/Copy Right på en artikel, er det udelukkende afsenderen, som har rettighederne på denne.
Derimod kan afsenderen, som kan være en underviser, forfatter, og andet, med Creative Commons markere, hvilke friheder de mener, deres artikel, album, værk, skal bære.
Man kan bruge CC til at ændre dine ophavsretsvilkår fra "Alle rettigheder forbeholdes" til "Nogle rettigheder forbeholdes". Når man vil bruge et billede, man har fundet på nettet, kan dette være forsynet med en særlig klausul, måske at billedet ikke må bruges uden afsenderens tilladelse. Afsenderen til et værk, artikel, billede eller lignende kan også bruge en CC-licens som "All Rights reserved" eller "BY-SA"-licensen, hvor man også må bruge værket, artiklen eller billedet på en Wikipedia.
Set med en studerendes øjne, er det med Creative Commons muligt at hente, dele og genbruge læringsmateriale, hvilket man som studerende kun kan være begejstret for.

QR-kode om Praksisfællesskaber

Refleksion over Claus & Mettes video omkring Web 2.0

I torsdags tog jeg turen ud til Claus på SOSU-skolen for at lave en video om web 2.0.
Claus har kørt fjernundervisning i knap et år og jeg har aldrig prøvet det. Vi havde knap halvanden time til rådighed for at få videoen i 'kassen'!
Vi lagde ud med at snakke igennem, hvad vi ville fortælle om i videoen og nåede kun at lave to forsøg. For mig var det vildt grænseoverskridende, da det var første gang, men også vildt at se, hvor effektiv og lærerig en video kan være. Vi valgte at lægge videoen ud på vores blog, da vi hurtigt kunne blive enige om, at opgaven ikke kun lød på at vise, at man kunne lave en video, men i den grad også at kunne reflektere over det, vi fik gjort og gøre sig tanker omkring, hvordan man kan bruge en video til i en undervisningssammenhæng og hvor vigtigt det er både at have det tekniske, faglige OG ISÆR det pædagogiske på plads (TPACK-modellen). Da jeg som tidligere nævnt ikke har prøvet fjernundervisning af i min undervisning, kan jeg ikke fortælle noget om hvorvidt man kan få mine elev-typer til at møde op til sådan en undervisning, men det er helt sikkert, at jeg vil prøve det af, når jeg vender tilbage til undervisningen igen. Inden da må jeg bruge den tid det tager, for at få en god video i kassen, som lever op til målene og derved kan bruges i undervisningen.
Det kan godt være, at vi ikke fik lavet en perfekt video, men vi fik os et par gode, saglige, tekniske og pædagogiske snakke. Vi havde en super hyggelig og humørfyldt eftermiddag.

Claus og Mettes video

QR-koder

QR - akronym for 'et hurtigt svar' og dette afspejler den oprindelige intention om at gøre QR-koder nemme og hurtige at aflæse.


Man kan i dag få programmer til mobiltelefoner med indbygget kamera, der sætter telefonen i stand til at aflæse såvel QR-koder som andre stregkode-standarder, som på denne måde hurtigt aflæser informationer.
Stregkoderne i QR Code-systemet kan laves i forskellige størrelser, afhængig af hvor meget information, der skal repræsenteres.
Når jeg kommer tilbage til undervisningen efter dette modul, vil jeg bl.a. lave en QR-kode, som viser fremgangsmåden på en hovedrengøring i konditoriet, lige som jeg kan lave QR-koder på mine grundopskrifter, som bliver brugt ofte, når eleverne er i konditortøjet i konditoriet. Forleden dag var jeg forbi på skolen og kiggede ind til mit 20-ugers bager/konditor-hold. Jeg undersøgte hvor mange af eleverne, der havde en smartphone.. - det havde alle!! Dette er også en ting at tage med i overvejelserne, når man vil bruge QR-koder i undervisningen.


Her et link til hvordan man laver en QR-kode

TPACK - modellen.

TPACK står for Technological Pædagogical And Content Knowledge!
Den blev sat i spil af Mishra & Koehler.


En god og tidssvarende undervisning kræver og forudsætter, at underviseren besidder både teknologisk, pædagogisk og fagfaglig viden. Alle tre områder er lige vigtige.
TPACK-modellen illustrerer hvilke vidensformer, der er i spil, når man introducerer nu teknologi i undervisningen. Den ser på undervisning i tre forskellige former, (figuren vil jeg indsætte i mit eksamensporfolio som bilag).:
- Didaktik
- Fagligt indhold
- Teknologi
Modellen illustrerer den komplekse og sammensatte viden , som udgør lærerens totale vidensområde. Den tydeliggør også samspillet mellem de tre former for viden. Dette samspil er vigtig, når man skal integrere ny teknologi i sin undervisning. De tre vidensområder skal ses som en kompleks størrelse, afhængig af hinanden og hvor det giver snitflader hele vejen rundt og som opstår imellem:
Det pædagogiske felt som indeholder viden om den måde, man tilrettelægger en undervisning på, strukturerer timer, relationsdannelse og evnen til at skabe inkluderende læringsmiljøer. Det inkluderer didaktik og hele tankesættet omkring undervisning og læring.
Det faglige indholdsområde indeholder viden om det konkrete faglige stof. Det indeholder de faglige kvalifikationer til at undervise i et konkret fagområde.
Den teknologiske viden beskriver hvordan man udnytter og forstår nye teknologier, samt at se anvendelsesmulighederne for disse.


Problemerne kan opstå når underviseren bevæger i rundt i snitfladerne i mellem de forskellige felter eller bevæger sig rundt i krydsfeltet, hvor teknologien her skal bruges i en didaktisk, faglig og pædagogisk sammenhæng. Den optimale integration af teknologi i undervisningen sker først, når underviseren er 'klædt så godt på' at man er i stand til at skabe bedre læringsprocesser end hvad den pædagogisk/faglige underviser ville kunne.
Altså så skal teknologien være en helt naturlig del af den faglige undervisning, og læringspotentialet skal udnyttes.


Modellen TPACK kan man også vælge at bruge som et reflektionsværktøj til underviseren. Underviseren kan her se på egne forudsætninger i forhold til brug af teknologier i undervisningen. Med andre ord, hvilke vidensområder jeg som underviser sætter i spil, og også hvor min viden har mangler i forhold til brugen af digitale teknologier.

SAMR - modellen.

SAMR-modellen er en model udviklet af Ruben R. Puentedura, Modellen kan undervisere bruge til at :
- reflektere over egen brug af læringsteknologi
- inddrage i planlægningen af egen undervisning
- vurdere digitale læremidler - især programmer, tjenester og apps.


Jeg vil nedenfor gøre et ihærdigt forsøg i at redegøre for modellen, hvor jeg bl.a. inddrager mine egne ord, for bedre at forstå modellen.


Substitution(Erstatning) og Augmentation(Udvidelse) står som styrkelse af læreprocessen.
Modification(Ændring) og Redefinition(Omskabelse) står for transformation af læreprocessen.


Substitution: Erstatningen indebærer her at man bruger IT-former i sin opgave som erstatning for andre læringsaktiviteter som ikke indebærer IT. Dvs. der i opgaven ikke sker nogle funktionelle ændringer, men hvor man bruger teknologien som en direkte værktøjserstatning.
Augmentation: Hvor man bruger IT som en udvidelse og bruger de digitale funktioner i teknologien til at gøre arbejdsprocessen nemmere. Eksempelvis kan man med god og effektiv grund, bruge værktøjer som stavekontrol, copy/paste m.m..Opgaven forbliver den samme her, det er bare blevet lettere at gå til opgaven pga. teknologien. Der er sket en funktionel forbedring.


Modification: Teknologien tillader her et tydeligt re-design af opgaven. DVS. at opgaven, eleverne arbejder med, ændres i forhold til de aktiviteter og muligheder, der eksisterer uden inddragelse af IT. Underviseren skal tilligemed lave om på undervisningsplanlægningen (konstuktionen af det didaktiske design), når man inddrager IT på dette niveau. Når eleverne sender E-mails, erstatter det ikke kun posten, men den hurtige feedback man får, ændrer på læringsaktiviteten, som eleverne arbejder med. Det samme gælder når de bruger de mange forskellige multimedieproduktioner, som de har en let adgang til via deres smartphone eller computer. Her kan de bruge flere og der er et større udvalg af multimedier, kontra tidligere, hvor der ikke var så stort et udvalg og hvor det også var både krævende og tidskrævende med digital multimedier. Multimedierne kan også komplementere hinanden i højere grad, f.eks, når eleverne bruger video, lyd, billeder og tekst til at understøtte budskabet på deres digitale plancher, præsentationer eller hjemmesider.
Redefinition: Her bruger eleverne ÍT til opgaver/læringsaktiviteter, der ellers ikke kan lade sig gøre uden brug af teknologien. Eksempelvis kunne det være som at bruge wikis, for at nævne et af de kollaborative forfatterværktøjer, som vi på dette modul selv har arbejdet med. Hvor jeg sidder i Gråsten, Claus i Løjt og Kim i Esbjerg og samarbejder i realtid om samme produkt, helt uafhængig af tid og sted. Og hvor der er mulighed for at oprette forskelligartede artikler og invitere eksterne forfattere til at 'lege/skrive med'. Man kunne også bruge blogs og andre sociale tjenester, ligesom man kan bruge videochat-tjenester som Skype, hvor man her har mulighed for at 'invitere' faglige eksperter, også fra andre lande, ind i 'klasseværelset' for at interagere med eleverne.
Fælles for de nævnte aktiviteter er, at de ikke kan lade sig gøre uden brug af IT.


Pointen ved modellen er at undervisere må stræbe mod at IT i undervisningen ikke kun styrker læreprocessen, MEN også transformerer læreprocessen igennem anvendelse af IT i undervisningen. Især i projektorienterede opgaver, hvor eleverne sidder og arbejder kollaborativt og reflekterende med autentiske temaer, hvor eleverne oplever at deres netværk, deres uformelle kompetencer og medievirkelighed pludselig får en værdifuld betydning i deres skolearbejde.


Modellens design vil jeg lægge ved som bilag i min eksamensportfolio. Læs mere på:SAMR-modellen

Claus & Mettes wiki omkring web 2.0

Claus & Mettes wiki omkring web 2.0

Facebook som et undervisningsredskab.

Vi har fået til opgave at skrive en post her på vores blog omkring facebook, set ud fra en undervisers perspektiv.
Facebook kan helt sikkert bruges i undervisningen. MEN der er visse ting, man skal tage stilling til¨og overveje nøje, når man vælger at bruge facebook i undervisningen sammen med eleverne. Jeg vil lige fastlægge at det kommer ud på det samme om man bruger twitter eller facebook. Effekten er den samme.
Jeg bruger facebook på alle mine 20-ugers konditorhold. Nogle hold er bedre til at bruge den end andre. Går man i dybden med fællesskaberne, er det tydeligt at se, at de hold som har et godt socialt fællesskab er også gode sammen i det faglige fællesskab, herunder brugen af facebook, som også bruges som hjælperedskab for hinanden.
Ved hver opstart på et nyt hold introducerer jeg eleverne i hvordan og hvorfor jeg vælger at bruge facebook som en del af min undervisning. Jeg opretter en lukket gruppe, som udelukkende består af de elever som er på det pågældende hold. De må ligge tekster, opgaver, billeder, videoer m.m.ind på gruppen. Kommentarer på andres påstande skal være positive og konstruktive. Eleverne skal også argumentere præcist hvad der var godt og hvad der kunne blive bedre på hinandens tekster, videoer m.m., for at hjælpe hinanden med at gøre arbejdet eller projektet endnu 'skarpere'. Her bliver de også tvunget til at reflektere over deres eget arbejde, for igen at kunne gøre det endnu bedre næste gang. de bliver ligeledes lykkedes det dem ofte at diskutere og dermed overveje emnet mere, end hvad de ville have gjort, hvis de hver især bare skulle have læst det højt og kommenteret det kort for holdet og mig som underviser. Jeg venter på at se deres kommentarer, for at se deres måde at tænke på, og for at spare mig selv tid for evt. at ville komme med en kommentar, der muligvis stod der i forvejen.
På facebook kan/vil eleverne også hurtigt kunne formidle en undervisningsrelateret besked til holdet/klassen, da de fleste elever næsten konstant er logget på. Arbejder de på en opgave derhjemme og er gået i stå, kan de skrive i gruppen på facebook og få hjælp denne vej igennem. Jeg kan også følge dem i deres kommentarer, da jeg modtager en mail, hver gang der bliver slået noget op i gruppen og herigennem afhjælpe eleverne med problemet.
Til tider har jeg udleveret et par ekstra små og hyggelige opgaver eller lagt dem ind på gruppen, hvor jeg så oplever at nogle elever synes det er sjovere at  arbejde med opgaverne på denne måde, da det er nærmere deres hverdag og derved ikke har noget problem ved at geare op i forhold til det faglige udbytte. Det at jeg, ved at bruge facebook, også inddrager en af elevernes andre 'livssammenhænge', virker yderst motiverende på dem.
Det næste jeg vil forsøge mig med, er at de skal lave små film, når de er i køkkenet eller konditoriet. Lave små grupper, hvor de får til opgave at lave en lille film på et produkt de skal fremstille. De må filme med computer, mobil, Ipads osv..For at vi kan åbne og se alle film efterfølgende skal de lægge det på Youtube og sende linket til mig, da jeg så kan konvertere den til en kompatibel tilstand (dvs. den konverteres  til vores system), dette er rigtig spændende og lige netop det samme, som jeg selv på nuværende tidspunkt sidder og prøver af på dette modul.
Ulempen ved at bruge facebook i undervisningen kan være at, nogle elever nok til tider kan miste fokus på den pågældende opgave, fordi de liiiige skal tjekke op på deres egen profil eller svare på en chat.
Mon dette åbner op for mere praktisk vidensdeling??

Claus & Mettes fælles artikel på Wiki omhandlende WEB 2.0

Jeg har de sidste dage siddet og læst i bogen E-læring på WEB 2.0 - samt skrevet på en fælles artikel i Wiki omkring WEB 2.0! Tankerne bevæger sig rundt omkring hvordan jeg som underviser kan bruge WEB 2.0 i min undervisning på MTM og hvilke WEB 2.0-sites og -aktiviteter, der passer bedst ind i min undervisning og til vores målgruppe på MTM. Herefter kommer så didaktikken, som skal flettes ind med praksis OG WEB 2.0 -aktiviteterne. Jeg tænker endvidere på fastholdelse af eleverne på et grundforløb. Dette skal også tænkes med i planerne, når undervisningen skal digitaliseres. Alt dette er vildt spændende, men der ligger en bunke arbejde forud for at det hele kommer på plads. Al nytænkning og det at lave nyt materiale koster tid, så det er bare med at gå i krig. Er motivationen/viljen der til at det skal lykkes - kommer et projekt som regel også godt i mål. Jeg må hellere fortsætte arbejdet....

Uge 43 og 44 på digitale teknologier.

Så er vi i gang på modul 5, 'de digitale teknologier'.
Uge 43 brugte vi på at lave en præsentation af os selv og følge op på opgaver, som vores underviser Hanne, havde lagt ud på BB.
I mandags mødtes vi i Haderslev til vores første og næstsidste undervisningsdag, hvor vi var fysisk tilstede. Det var en helt igennem dejlig dag. Dejligt at hilse på mine 3 medstuderende og på vores energiske underviser, Hanne!
Jeg tror på, at vi sammen får bearbejdet og udrettet noget godt på dette modul. Vi skal selvfølgelig lige vænne os til 'mødes' asynkront på BB, nogle af os har prøvet det før, men langt fra på denne måde! Alt nyt tager sin tid og gør en smule ondt, især når vi skal bevæge os ud fra komfortzonen, og DET kommer vi til på dette modul, jeg gør i hvert fald:-)! Det er skønt med en underviser, som påpeger, at det er af fejlene, vi lærer rigtigt meget ved!! I går lagde Hanne en bunke opgaver ud til os, som vi skal beskæftige os med i uge 44 og 45. Vi kommer IKKE til at kede os - håber at jeg når derhen til, hvor jeg bare ikke kan slippe BB og min blog... ligesom at læse en god skønl.-bog, hvor man liiiige skal læse lidt mere inden man går videre til næste opgave.


Vi ses snart igen!

Digitale arbejdsformer og læringsstrategier: Hvad kan bloggen bruges til?

Digitale arbejdsformer og læringsstrategier: Hvad kan bloggen bruges til?

Hej alle


Dette er mit første indlæg på min blog. Hensigten med bloggen er først og fremmest at,
jeg skal bruge den på mit PD-studie. Jeg vil løbende ligge billeder og indlæg ind, omkring
mit studie. Jeg håber at jeg vil kunne få god glæde af den og samtidig undervejs i forløbet,
komme på gode idéer til hvordan jeg fremadrettet kan bruge det i en undervisningssituation.


Mette Blindbæk