fredag den 21. november 2014

Etik og Jura

Der ligger meget materiale frit tilgængeligt på nettet, som vi alle i mere eller mindre grad, bruger og derved får glæde af. Men må man egentlig bruge det materiale, man finder? Og hvilke regler gælder for det sociale netværk med henblik på, hvad man selv må lægge op af billeder og det samme mht. ens persondata. Hvad må man skrive og hvad må man ikke skrive? Læs mere på datatilsynet.dk

CC - Creative Commons

Creative Commons er en fleksibel måde at tænke ophavsret på. Her kan forfatteren af værket selv bestemme hvilke rettigheder han/hun man vil gøre brug af på det pågældende værk, så man ikke behøver at gøre krav på alle rettigheder. Creative Commons dækker området mellem fuld ophavsret - "all right reserved" - og public domain, en komplet fraskrivelse af rettigheder til værket. Ved at bruge CC - linsens er kan du beholde retten til dit værk, samtidig med at du inviterer brugerne til f.eks. at genbruge eller kopiere værket efter enkle regler. Du vælger mellem en række vilkår, som så sammensættes til en licens: "NAVNGIVELSE", "IKKE-KOMMERCIEL", "INGEN BEARBEJDELSER", "DEL PÅ SAMME VILKÅR". Se også Kims Creative Commons licens på hans blog

torsdag den 20. november 2014

AR: Augmented Reality

Kort fortalt handler AR om al lægge et ekstra 'computerlag' ovenpå sin givne tekst, annonce, billede m.m.. Det ekstra 'lag' hentes ind på smartphonens skærm vha. af en app. Herefter kan den statistiske tekst, artikel eller billede få ekstra liv i form af lyd, billeder, film. Jeg sidder nu og tænker, gad vide om man kunne komme 'derhen' hvor jeg kunne have et fint foto af et hvedekorn, vist frem på min skærm og når jeg så lægger et ekstra lag på dette billede, bliver der vist et flækket hvedekorn, hvori man kan se kornets opbygning og herved bl.a. blive bekendt med udmalinggraden på kornet. jeg er ikke i tvivl om at, dette ville virke motiverende på mine elever, når der står 'varekendskab' i skemaet. Læs og se mere i Claus' indlæg omkring AR.

CLaus og Mettes wiki om Web 2.0

Vi fik i løbet af dette modul, i vores studiegruppe, til opgave at skrive om Web 2.0 i en Wiki. Samtidig med skulle vi lære at 'finde rundt' i en wiki, igennem en 'Hanne-video', hvori hun gav en konstruktiv vejledning. Det sidstnævnte blev den største udfordring, men vi kom til slut efter det. Når jeg reflekterer over det, vi havde gang i, så tror jeg ikke det var videoen, som han havde lagt ud, som ikke var tydelig nok. Det var nærmere den sædvanlige problemstilling, som dukker op, når man bevæger sig udover sin egen komfortzone, der spændte lidt ben. MEN dette medførte også noget positivt, nemlig at vi kom godt og grundigt rundt i hele wikien. Her kan du læse vores wiki.

Læringsteoretiske problemstillinger i anvendelse af digitaleteknologier

Digitalisering - den teknologiske revolution, er en lang læringsproces, som tager tid før man henter 'værdien' af det, hvor der sker en evolution og derved opnår den fulde effekt (Ivang ,2011). Kommer dette til, i starten af den teknologiske revolution, at ramme uv.-plan og læringsmål....? Og hvor går strømmen af teknologien? Forstår man det? IT-introstruktur skal bygges op for at det lykkedes (en struktur hvor informationerne fordeles rigtigt, så de kommer de rigtige steder hen). En udfordring også i forhold til teknologiudvikling. En Reimar Ivang (Ivang 2011) siger bl.a at den teknologiske udvikling hænger sammen med den sociale udvilking. Det får en til at tænke på, at elevernes profiler på SNS (sociale netværkssider) kommer på prøve, når de møder de andre klassekammerater. De har en SNS virkelighed og en fysisk virkelighed. De skal dermed navigere på 2 niveauer i sociale kontekster. Man kan forestille sig, at det øger kompleksisteten i deres sociale liv i både dagligdag og skolegang. I takt med at vores teknologiske formåen udvikler sig, udvikler vores normer, sociale adfærd sig også, hvor vi her skal være opmærksom på stress-faktoren. Det giver god mening set i forhold til ovenstående. Det må betyde, at man i undervisningen skal være særlig opmærksomme på, hvilke medier og teknologier vi bruger i forhold til elevernes digitale færdigheder og kompetencer. Kan eleverne overskue lærerens udbud af digitale teknologier? Bliver de stressede eller øger det blot deres muligheder for læring, når læreren qua sådanne åbner op for, at de kan agere i forskellige arenaer? Hvornår skal man holde fast i de teknologier man anvender og sige fra overfor nye i fx en kortere eller længere periode? Reimer Ingvar (ibid.) er også inde på begrebet "paradigme". Vi lader os styre af at vælge problemer, som vi tror, vi kan løse, fordi vi grundet vores baggrund og erfaring ikke ser eller kan se problemmer eller udfordringer, som opstår i kontekster, vi ikke har viden om eller erfaring med. Måske vil det betyde, at for at frigøre os af paradigmet, skal vi kaste os ud i opgaver, som vi tror er uløselige? Hvis ja, KAN en løsning på et "uløseligt" problem så bane vejen for et nyt paradigme og herunder innovation? Charlotte Malene Larsen (Larsen 2010) nævner et modsvar på mainstream, fx Hatebook som modsvar til Facebook (FB). Vil det betyde, at nu hvor digitale teknologier er ved at blive mainstream, vil der komme et modsvar, som vi er nød til at reagere på? Fx ved at oprette højteknologiske klasser og lavteknologiske klasser, velvidende at begge klasser som minimum skal opfylde målene for anvendelse af IT mm? SNS=sociale netværksider findes der mange af og kan bruges til mange ting, som Malene Charlotte Larsen (Larsen, 2010) fortæller om i hendes indlæg. Man kan eksempelvis oprette en fælles side på facebook, som man kan vælge at lave til en lukket gruppe, hvor kun elever og underviser i den pågældende klasse er bruger af. Her kan man hente hjælp/support fra underviser eller af kammeraterne. Her agerer eleverne i et 'rum', som de kender til i forvejen og som gør, at de føler sig mere trygge, og derved har større motivation til deres læringsaktiviteter. Derudover er man konstant tilstede, der er en fatisk kommunikation og tilstedeværelse og til sidst er SNS en SUPPLERING for det fysiske samvær, dvs. at når man ikke lige er fysisk sammen med sine kammerater, så sidder man hvert sit sted og har en fatisk kommunikation kørende bare for at fortælle at, "her er jeg, og jeg er klar over, at du er tilstede". Her tænkes på unge mennesker under uddannelse, som har brug for et socialt fællesskab, for at kunne deltage i et GODT og TRYGT fagligt fællesskab. Charlotte Malene Larsen nævner (ibid.), at SNS er med til at definere ord. Fx har begrebet "ven" fået en anden betydning på FB end i den fysiske verden. Vil det betyde, at vi som undervisere skal være mere opmærksommme på definitioner i almindelighed og konstant opmærksomme på at adskille betydningen af begreberne? Måske skal vi som minimum være gode til at definere de begreber vi bruger i undervisningen og være obs på at holde dem i bestemte kontekster. Hermed kunne man måske reducere kompleksiteten i forhold til den digitale og fysisk verden, men er det muligt i praksis? Charlotte Malene Larsen (ibid.) nævner som eksempel en mand på 90 år, der time for time kan følge med i børnebørnenes dagligdag. Et generelt kendetegn på den hurtige informationsstrøm. Eksemplet fra terroraktionen mod Twin Towers 11/9 er også et godt eksempel; 2 minutter efter aktionen kunne man følge med "live" på fjernsynet. Den hurtige nyhedsstrøm medfører, at vi hele tiden skal bearbejde en masse informationer - bevidst eller ubevidst. Informationsmænden er enorm, konstant og ofte synkron. For eleverne betyder det, at de skal være hurtige og kritiske. De skal fx hurtigt kunne skimme, overskrifts- eller punktlæse teskter, der ofte er multimodale idet de kan indeholde både lyd, billeder, grafik, video og tekster. Desuden skal de i særdeleshed kunne forholde sig kritisk til informationerne og samtlige kilder, altså være meget kildekritiske og ikke bare fx sluge "wikipedia" råt". Hvordan skal og kan vi, som undervisere, støtte eleverne i dette? Kan vi som skole eller uddannelsesinstitution gøre det ved praktisere god anderledeshed, som Thomas Ziehe hævder?* Den sociale udvikling/virkelighed hænger nøje sammmen med den teknologiske udvikling, som Reimer Ivang (Ivang 2011) skitserer sidst i udsendelsen, så befinder vi os midt i et paradigmeskifte, hvor vi alle er svøbt ind den digitale/teknologiske revolution på en eller anden måde uanset om vi ønsker det eller ej. Der er dele af den teknologiske revolution, der går så hurtigt og med store fremskridt (i nogle brancher), at man siger ”hvad der er nyt i dag er forældet i morgen” man har svært ved at følge med i hvad der egentlig er op eller ned, hvad der er nyt eller forældet. Og når Ivang stiller spørgsmålet, om det er en revolution eller evolution, så må det betyde, at det er en evolution og at der hviler et stort pres på alle om at tilpasse sig videnssamfundet. Det kan tolkes, at man nu er kommet til det Ingvard kalder evolution(måske er revovulotionen stadig i gang - her tænker jeg på Google-briller) Jeg tror, at vi måske har oplevet de største ændringer i revolutionen (måske) og at de teknologier, som er fuldt med hardware og software ikke er af revolutionerne karakterer, men at det nu drejer sig om, at tilpasse sig virkeligheden, her tænker jeg f.eks. på at facebook, officepakken, microsoft, styrresystemer, blogger ect. ikke bliver opfundet hver gang, men at det er en ny og forbedret udgave som udkommer. *Et sysnspunkt som fx Claus Steffensens uddyber i artiklen: "Skolen skal være anderledes end fritiden

Unges motivation og lyst til læring

Nu hvor vi er i fuld gang med teorierne, sender jeg hermed et link, som måske kan have jeres interesse. Det er fra et fyraftensmøde, jeg var til, i Aarhus, hvor Mette Pless gav et spændende oplæg omkring 'Unges motivation om lyst til læring' hos vores unge mennesker under uddannelse. Herudover også meget skægt at møde hende, nu hvor jeg har læst forskningsprojekter, hvori hun har været en af tovholderne. Se her

onsdag den 19. november 2014

Inddragelse af WEB 2.0 i undervisningen

Hvordan kan man forbedre læring og læreprocesser på EUD-uddannelsen i undervisningen? I dette indlæg vil jeg være beskrivende, argumenterende og reflekterende. To be continued