I torsdags tog jeg turen ud til Claus på SOSU-skolen for at lave en video om web 2.0.
Claus har kørt fjernundervisning i knap et år og jeg har aldrig prøvet det. Vi havde knap halvanden time til rådighed for at få videoen i 'kassen'!
Vi lagde ud med at snakke igennem, hvad vi ville fortælle om i videoen og nåede kun at lave to forsøg. For mig var det vildt grænseoverskridende, da det var første gang, men også vildt at se, hvor effektiv og lærerig en video kan være. Vi valgte at lægge videoen ud på vores blog, da vi hurtigt kunne blive enige om, at opgaven ikke kun lød på at vise, at man kunne lave en video, men i den grad også at kunne reflektere over det, vi fik gjort og gøre sig tanker omkring, hvordan man kan bruge en video til i en undervisningssammenhæng og hvor vigtigt det er både at have det tekniske, faglige OG ISÆR det pædagogiske på plads (TPACK-modellen). Da jeg som tidligere nævnt ikke har prøvet fjernundervisning af i min undervisning, kan jeg ikke fortælle noget om hvorvidt man kan få mine elev-typer til at møde op til sådan en undervisning, men det er helt sikkert, at jeg vil prøve det af, når jeg vender tilbage til undervisningen igen. Inden da må jeg bruge den tid det tager, for at få en god video i kassen, som lever op til målene og derved kan bruges i undervisningen.
Det kan godt være, at vi ikke fik lavet en perfekt video, men vi fik os et par gode, saglige, tekniske og pædagogiske snakke. Vi havde en super hyggelig og humørfyldt eftermiddag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar