torsdag den 13. november 2014
QR-koder
QR - akronym for 'et hurtigt svar' og dette afspejler den oprindelige intention om at gøre QR-koder nemme og hurtige at aflæse.
Man kan i dag få programmer til mobiltelefoner med indbygget kamera, der sætter telefonen i stand til at aflæse såvel QR-koder som andre stregkode-standarder, som på denne måde hurtigt aflæser informationer.
Stregkoderne i QR Code-systemet kan laves i forskellige størrelser, afhængig af hvor meget information, der skal repræsenteres.
Når jeg kommer tilbage til undervisningen efter dette modul, vil jeg bl.a. lave en QR-kode, som viser fremgangsmåden på en hovedrengøring i konditoriet, lige som jeg kan lave QR-koder på mine grundopskrifter, som bliver brugt ofte, når eleverne er i konditortøjet i konditoriet. Forleden dag var jeg forbi på skolen og kiggede ind til mit 20-ugers bager/konditor-hold. Jeg undersøgte hvor mange af eleverne, der havde en smartphone.. - det havde alle!! Dette er også en ting at tage med i overvejelserne, når man vil bruge QR-koder i undervisningen.
Her et link til hvordan man laver en QR-kode
Man kan i dag få programmer til mobiltelefoner med indbygget kamera, der sætter telefonen i stand til at aflæse såvel QR-koder som andre stregkode-standarder, som på denne måde hurtigt aflæser informationer.
Stregkoderne i QR Code-systemet kan laves i forskellige størrelser, afhængig af hvor meget information, der skal repræsenteres.
Når jeg kommer tilbage til undervisningen efter dette modul, vil jeg bl.a. lave en QR-kode, som viser fremgangsmåden på en hovedrengøring i konditoriet, lige som jeg kan lave QR-koder på mine grundopskrifter, som bliver brugt ofte, når eleverne er i konditortøjet i konditoriet. Forleden dag var jeg forbi på skolen og kiggede ind til mit 20-ugers bager/konditor-hold. Jeg undersøgte hvor mange af eleverne, der havde en smartphone.. - det havde alle!! Dette er også en ting at tage med i overvejelserne, når man vil bruge QR-koder i undervisningen.
Her et link til hvordan man laver en QR-kode
onsdag den 12. november 2014
TPACK - modellen.
TPACK står for Technological Pædagogical And Content Knowledge!
Den blev sat i spil af Mishra & Koehler.
En god og tidssvarende undervisning kræver og forudsætter, at underviseren besidder både teknologisk, pædagogisk og fagfaglig viden. Alle tre områder er lige vigtige.
TPACK-modellen illustrerer hvilke vidensformer, der er i spil, når man introducerer nu teknologi i undervisningen. Den ser på undervisning i tre forskellige former, (figuren vil jeg indsætte i mit eksamensporfolio som bilag).:
- Didaktik
- Fagligt indhold
- Teknologi
Modellen illustrerer den komplekse og sammensatte viden , som udgør lærerens totale vidensområde. Den tydeliggør også samspillet mellem de tre former for viden. Dette samspil er vigtig, når man skal integrere ny teknologi i sin undervisning. De tre vidensområder skal ses som en kompleks størrelse, afhængig af hinanden og hvor det giver snitflader hele vejen rundt og som opstår imellem:
Det pædagogiske felt som indeholder viden om den måde, man tilrettelægger en undervisning på, strukturerer timer, relationsdannelse og evnen til at skabe inkluderende læringsmiljøer. Det inkluderer didaktik og hele tankesættet omkring undervisning og læring.
Det faglige indholdsområde indeholder viden om det konkrete faglige stof. Det indeholder de faglige kvalifikationer til at undervise i et konkret fagområde.
Den teknologiske viden beskriver hvordan man udnytter og forstår nye teknologier, samt at se anvendelsesmulighederne for disse.
Problemerne kan opstå når underviseren bevæger i rundt i snitfladerne i mellem de forskellige felter eller bevæger sig rundt i krydsfeltet, hvor teknologien her skal bruges i en didaktisk, faglig og pædagogisk sammenhæng. Den optimale integration af teknologi i undervisningen sker først, når underviseren er 'klædt så godt på' at man er i stand til at skabe bedre læringsprocesser end hvad den pædagogisk/faglige underviser ville kunne.
Altså så skal teknologien være en helt naturlig del af den faglige undervisning, og læringspotentialet skal udnyttes.
Modellen TPACK kan man også vælge at bruge som et reflektionsværktøj til underviseren. Underviseren kan her se på egne forudsætninger i forhold til brug af teknologier i undervisningen. Med andre ord, hvilke vidensområder jeg som underviser sætter i spil, og også hvor min viden har mangler i forhold til brugen af digitale teknologier.
Den blev sat i spil af Mishra & Koehler.
En god og tidssvarende undervisning kræver og forudsætter, at underviseren besidder både teknologisk, pædagogisk og fagfaglig viden. Alle tre områder er lige vigtige.
TPACK-modellen illustrerer hvilke vidensformer, der er i spil, når man introducerer nu teknologi i undervisningen. Den ser på undervisning i tre forskellige former, (figuren vil jeg indsætte i mit eksamensporfolio som bilag).:
- Didaktik
- Fagligt indhold
- Teknologi
Modellen illustrerer den komplekse og sammensatte viden , som udgør lærerens totale vidensområde. Den tydeliggør også samspillet mellem de tre former for viden. Dette samspil er vigtig, når man skal integrere ny teknologi i sin undervisning. De tre vidensområder skal ses som en kompleks størrelse, afhængig af hinanden og hvor det giver snitflader hele vejen rundt og som opstår imellem:
Det pædagogiske felt som indeholder viden om den måde, man tilrettelægger en undervisning på, strukturerer timer, relationsdannelse og evnen til at skabe inkluderende læringsmiljøer. Det inkluderer didaktik og hele tankesættet omkring undervisning og læring.
Det faglige indholdsområde indeholder viden om det konkrete faglige stof. Det indeholder de faglige kvalifikationer til at undervise i et konkret fagområde.
Den teknologiske viden beskriver hvordan man udnytter og forstår nye teknologier, samt at se anvendelsesmulighederne for disse.
Problemerne kan opstå når underviseren bevæger i rundt i snitfladerne i mellem de forskellige felter eller bevæger sig rundt i krydsfeltet, hvor teknologien her skal bruges i en didaktisk, faglig og pædagogisk sammenhæng. Den optimale integration af teknologi i undervisningen sker først, når underviseren er 'klædt så godt på' at man er i stand til at skabe bedre læringsprocesser end hvad den pædagogisk/faglige underviser ville kunne.
Altså så skal teknologien være en helt naturlig del af den faglige undervisning, og læringspotentialet skal udnyttes.
Modellen TPACK kan man også vælge at bruge som et reflektionsværktøj til underviseren. Underviseren kan her se på egne forudsætninger i forhold til brug af teknologier i undervisningen. Med andre ord, hvilke vidensområder jeg som underviser sætter i spil, og også hvor min viden har mangler i forhold til brugen af digitale teknologier.
SAMR - modellen.
SAMR-modellen er en model udviklet af Ruben R. Puentedura, Modellen kan undervisere bruge til at :
- reflektere over egen brug af læringsteknologi
- inddrage i planlægningen af egen undervisning
- vurdere digitale læremidler - især programmer, tjenester og apps.
Jeg vil nedenfor gøre et ihærdigt forsøg i at redegøre for modellen, hvor jeg bl.a. inddrager mine egne ord, for bedre at forstå modellen.
Substitution(Erstatning) og Augmentation(Udvidelse) står som styrkelse af læreprocessen.
Modification(Ændring) og Redefinition(Omskabelse) står for transformation af læreprocessen.
Substitution: Erstatningen indebærer her at man bruger IT-former i sin opgave som erstatning for andre læringsaktiviteter som ikke indebærer IT. Dvs. der i opgaven ikke sker nogle funktionelle ændringer, men hvor man bruger teknologien som en direkte værktøjserstatning.
Augmentation: Hvor man bruger IT som en udvidelse og bruger de digitale funktioner i teknologien til at gøre arbejdsprocessen nemmere. Eksempelvis kan man med god og effektiv grund, bruge værktøjer som stavekontrol, copy/paste m.m..Opgaven forbliver den samme her, det er bare blevet lettere at gå til opgaven pga. teknologien. Der er sket en funktionel forbedring.
Modification: Teknologien tillader her et tydeligt re-design af opgaven. DVS. at opgaven, eleverne arbejder med, ændres i forhold til de aktiviteter og muligheder, der eksisterer uden inddragelse af IT. Underviseren skal tilligemed lave om på undervisningsplanlægningen (konstuktionen af det didaktiske design), når man inddrager IT på dette niveau. Når eleverne sender E-mails, erstatter det ikke kun posten, men den hurtige feedback man får, ændrer på læringsaktiviteten, som eleverne arbejder med. Det samme gælder når de bruger de mange forskellige multimedieproduktioner, som de har en let adgang til via deres smartphone eller computer. Her kan de bruge flere og der er et større udvalg af multimedier, kontra tidligere, hvor der ikke var så stort et udvalg og hvor det også var både krævende og tidskrævende med digital multimedier. Multimedierne kan også komplementere hinanden i højere grad, f.eks, når eleverne bruger video, lyd, billeder og tekst til at understøtte budskabet på deres digitale plancher, præsentationer eller hjemmesider.
Redefinition: Her bruger eleverne ÍT til opgaver/læringsaktiviteter, der ellers ikke kan lade sig gøre uden brug af teknologien. Eksempelvis kunne det være som at bruge wikis, for at nævne et af de kollaborative forfatterværktøjer, som vi på dette modul selv har arbejdet med. Hvor jeg sidder i Gråsten, Claus i Løjt og Kim i Esbjerg og samarbejder i realtid om samme produkt, helt uafhængig af tid og sted. Og hvor der er mulighed for at oprette forskelligartede artikler og invitere eksterne forfattere til at 'lege/skrive med'. Man kunne også bruge blogs og andre sociale tjenester, ligesom man kan bruge videochat-tjenester som Skype, hvor man her har mulighed for at 'invitere' faglige eksperter, også fra andre lande, ind i 'klasseværelset' for at interagere med eleverne.
Fælles for de nævnte aktiviteter er, at de ikke kan lade sig gøre uden brug af IT.
Pointen ved modellen er at undervisere må stræbe mod at IT i undervisningen ikke kun styrker læreprocessen, MEN også transformerer læreprocessen igennem anvendelse af IT i undervisningen. Især i projektorienterede opgaver, hvor eleverne sidder og arbejder kollaborativt og reflekterende med autentiske temaer, hvor eleverne oplever at deres netværk, deres uformelle kompetencer og medievirkelighed pludselig får en værdifuld betydning i deres skolearbejde.
Modellens design vil jeg lægge ved som bilag i min eksamensportfolio. Læs mere på:SAMR-modellen
- reflektere over egen brug af læringsteknologi
- inddrage i planlægningen af egen undervisning
- vurdere digitale læremidler - især programmer, tjenester og apps.
Jeg vil nedenfor gøre et ihærdigt forsøg i at redegøre for modellen, hvor jeg bl.a. inddrager mine egne ord, for bedre at forstå modellen.
Substitution(Erstatning) og Augmentation(Udvidelse) står som styrkelse af læreprocessen.
Modification(Ændring) og Redefinition(Omskabelse) står for transformation af læreprocessen.
Substitution: Erstatningen indebærer her at man bruger IT-former i sin opgave som erstatning for andre læringsaktiviteter som ikke indebærer IT. Dvs. der i opgaven ikke sker nogle funktionelle ændringer, men hvor man bruger teknologien som en direkte værktøjserstatning.
Augmentation: Hvor man bruger IT som en udvidelse og bruger de digitale funktioner i teknologien til at gøre arbejdsprocessen nemmere. Eksempelvis kan man med god og effektiv grund, bruge værktøjer som stavekontrol, copy/paste m.m..Opgaven forbliver den samme her, det er bare blevet lettere at gå til opgaven pga. teknologien. Der er sket en funktionel forbedring.
Modification: Teknologien tillader her et tydeligt re-design af opgaven. DVS. at opgaven, eleverne arbejder med, ændres i forhold til de aktiviteter og muligheder, der eksisterer uden inddragelse af IT. Underviseren skal tilligemed lave om på undervisningsplanlægningen (konstuktionen af det didaktiske design), når man inddrager IT på dette niveau. Når eleverne sender E-mails, erstatter det ikke kun posten, men den hurtige feedback man får, ændrer på læringsaktiviteten, som eleverne arbejder med. Det samme gælder når de bruger de mange forskellige multimedieproduktioner, som de har en let adgang til via deres smartphone eller computer. Her kan de bruge flere og der er et større udvalg af multimedier, kontra tidligere, hvor der ikke var så stort et udvalg og hvor det også var både krævende og tidskrævende med digital multimedier. Multimedierne kan også komplementere hinanden i højere grad, f.eks, når eleverne bruger video, lyd, billeder og tekst til at understøtte budskabet på deres digitale plancher, præsentationer eller hjemmesider.
Redefinition: Her bruger eleverne ÍT til opgaver/læringsaktiviteter, der ellers ikke kan lade sig gøre uden brug af teknologien. Eksempelvis kunne det være som at bruge wikis, for at nævne et af de kollaborative forfatterværktøjer, som vi på dette modul selv har arbejdet med. Hvor jeg sidder i Gråsten, Claus i Løjt og Kim i Esbjerg og samarbejder i realtid om samme produkt, helt uafhængig af tid og sted. Og hvor der er mulighed for at oprette forskelligartede artikler og invitere eksterne forfattere til at 'lege/skrive med'. Man kunne også bruge blogs og andre sociale tjenester, ligesom man kan bruge videochat-tjenester som Skype, hvor man her har mulighed for at 'invitere' faglige eksperter, også fra andre lande, ind i 'klasseværelset' for at interagere med eleverne.
Fælles for de nævnte aktiviteter er, at de ikke kan lade sig gøre uden brug af IT.
Pointen ved modellen er at undervisere må stræbe mod at IT i undervisningen ikke kun styrker læreprocessen, MEN også transformerer læreprocessen igennem anvendelse af IT i undervisningen. Især i projektorienterede opgaver, hvor eleverne sidder og arbejder kollaborativt og reflekterende med autentiske temaer, hvor eleverne oplever at deres netværk, deres uformelle kompetencer og medievirkelighed pludselig får en værdifuld betydning i deres skolearbejde.
Modellens design vil jeg lægge ved som bilag i min eksamensportfolio. Læs mere på:SAMR-modellen
onsdag den 5. november 2014
mandag den 3. november 2014
Facebook som et undervisningsredskab.
Vi har fået til opgave at skrive en post her på vores blog omkring facebook, set ud fra en undervisers perspektiv.
Facebook kan helt sikkert bruges i undervisningen. MEN der er visse ting, man skal tage stilling til¨og overveje nøje, når man vælger at bruge facebook i undervisningen sammen med eleverne. Jeg vil lige fastlægge at det kommer ud på det samme om man bruger twitter eller facebook. Effekten er den samme.
Jeg bruger facebook på alle mine 20-ugers konditorhold. Nogle hold er bedre til at bruge den end andre. Går man i dybden med fællesskaberne, er det tydeligt at se, at de hold som har et godt socialt fællesskab er også gode sammen i det faglige fællesskab, herunder brugen af facebook, som også bruges som hjælperedskab for hinanden.
Ved hver opstart på et nyt hold introducerer jeg eleverne i hvordan og hvorfor jeg vælger at bruge facebook som en del af min undervisning. Jeg opretter en lukket gruppe, som udelukkende består af de elever som er på det pågældende hold. De må ligge tekster, opgaver, billeder, videoer m.m.ind på gruppen. Kommentarer på andres påstande skal være positive og konstruktive. Eleverne skal også argumentere præcist hvad der var godt og hvad der kunne blive bedre på hinandens tekster, videoer m.m., for at hjælpe hinanden med at gøre arbejdet eller projektet endnu 'skarpere'. Her bliver de også tvunget til at reflektere over deres eget arbejde, for igen at kunne gøre det endnu bedre næste gang. de bliver ligeledes lykkedes det dem ofte at diskutere og dermed overveje emnet mere, end hvad de ville have gjort, hvis de hver især bare skulle have læst det højt og kommenteret det kort for holdet og mig som underviser. Jeg venter på at se deres kommentarer, for at se deres måde at tænke på, og for at spare mig selv tid for evt. at ville komme med en kommentar, der muligvis stod der i forvejen.
På facebook kan/vil eleverne også hurtigt kunne formidle en undervisningsrelateret besked til holdet/klassen, da de fleste elever næsten konstant er logget på. Arbejder de på en opgave derhjemme og er gået i stå, kan de skrive i gruppen på facebook og få hjælp denne vej igennem. Jeg kan også følge dem i deres kommentarer, da jeg modtager en mail, hver gang der bliver slået noget op i gruppen og herigennem afhjælpe eleverne med problemet.
Til tider har jeg udleveret et par ekstra små og hyggelige opgaver eller lagt dem ind på gruppen, hvor jeg så oplever at nogle elever synes det er sjovere at arbejde med opgaverne på denne måde, da det er nærmere deres hverdag og derved ikke har noget problem ved at geare op i forhold til det faglige udbytte. Det at jeg, ved at bruge facebook, også inddrager en af elevernes andre 'livssammenhænge', virker yderst motiverende på dem.
Det næste jeg vil forsøge mig med, er at de skal lave små film, når de er i køkkenet eller konditoriet. Lave små grupper, hvor de får til opgave at lave en lille film på et produkt de skal fremstille. De må filme med computer, mobil, Ipads osv..For at vi kan åbne og se alle film efterfølgende skal de lægge det på Youtube og sende linket til mig, da jeg så kan konvertere den til en kompatibel tilstand (dvs. den konverteres til vores system), dette er rigtig spændende og lige netop det samme, som jeg selv på nuværende tidspunkt sidder og prøver af på dette modul.
Ulempen ved at bruge facebook i undervisningen kan være at, nogle elever nok til tider kan miste fokus på den pågældende opgave, fordi de liiiige skal tjekke op på deres egen profil eller svare på en chat.
Mon dette åbner op for mere praktisk vidensdeling??
Facebook kan helt sikkert bruges i undervisningen. MEN der er visse ting, man skal tage stilling til¨og overveje nøje, når man vælger at bruge facebook i undervisningen sammen med eleverne. Jeg vil lige fastlægge at det kommer ud på det samme om man bruger twitter eller facebook. Effekten er den samme.
Jeg bruger facebook på alle mine 20-ugers konditorhold. Nogle hold er bedre til at bruge den end andre. Går man i dybden med fællesskaberne, er det tydeligt at se, at de hold som har et godt socialt fællesskab er også gode sammen i det faglige fællesskab, herunder brugen af facebook, som også bruges som hjælperedskab for hinanden.
Ved hver opstart på et nyt hold introducerer jeg eleverne i hvordan og hvorfor jeg vælger at bruge facebook som en del af min undervisning. Jeg opretter en lukket gruppe, som udelukkende består af de elever som er på det pågældende hold. De må ligge tekster, opgaver, billeder, videoer m.m.ind på gruppen. Kommentarer på andres påstande skal være positive og konstruktive. Eleverne skal også argumentere præcist hvad der var godt og hvad der kunne blive bedre på hinandens tekster, videoer m.m., for at hjælpe hinanden med at gøre arbejdet eller projektet endnu 'skarpere'. Her bliver de også tvunget til at reflektere over deres eget arbejde, for igen at kunne gøre det endnu bedre næste gang. de bliver ligeledes lykkedes det dem ofte at diskutere og dermed overveje emnet mere, end hvad de ville have gjort, hvis de hver især bare skulle have læst det højt og kommenteret det kort for holdet og mig som underviser. Jeg venter på at se deres kommentarer, for at se deres måde at tænke på, og for at spare mig selv tid for evt. at ville komme med en kommentar, der muligvis stod der i forvejen.
På facebook kan/vil eleverne også hurtigt kunne formidle en undervisningsrelateret besked til holdet/klassen, da de fleste elever næsten konstant er logget på. Arbejder de på en opgave derhjemme og er gået i stå, kan de skrive i gruppen på facebook og få hjælp denne vej igennem. Jeg kan også følge dem i deres kommentarer, da jeg modtager en mail, hver gang der bliver slået noget op i gruppen og herigennem afhjælpe eleverne med problemet.
Til tider har jeg udleveret et par ekstra små og hyggelige opgaver eller lagt dem ind på gruppen, hvor jeg så oplever at nogle elever synes det er sjovere at arbejde med opgaverne på denne måde, da det er nærmere deres hverdag og derved ikke har noget problem ved at geare op i forhold til det faglige udbytte. Det at jeg, ved at bruge facebook, også inddrager en af elevernes andre 'livssammenhænge', virker yderst motiverende på dem.
Det næste jeg vil forsøge mig med, er at de skal lave små film, når de er i køkkenet eller konditoriet. Lave små grupper, hvor de får til opgave at lave en lille film på et produkt de skal fremstille. De må filme med computer, mobil, Ipads osv..For at vi kan åbne og se alle film efterfølgende skal de lægge det på Youtube og sende linket til mig, da jeg så kan konvertere den til en kompatibel tilstand (dvs. den konverteres til vores system), dette er rigtig spændende og lige netop det samme, som jeg selv på nuværende tidspunkt sidder og prøver af på dette modul.
Ulempen ved at bruge facebook i undervisningen kan være at, nogle elever nok til tider kan miste fokus på den pågældende opgave, fordi de liiiige skal tjekke op på deres egen profil eller svare på en chat.
Mon dette åbner op for mere praktisk vidensdeling??
lørdag den 1. november 2014
Claus & Mettes fælles artikel på Wiki omhandlende WEB 2.0
Jeg har de sidste dage siddet og læst i bogen E-læring på WEB 2.0 - samt skrevet på en fælles artikel i Wiki omkring WEB 2.0! Tankerne bevæger sig rundt omkring hvordan jeg som underviser kan bruge WEB 2.0 i min undervisning på MTM og hvilke WEB 2.0-sites og -aktiviteter, der passer bedst ind i min undervisning og til vores målgruppe på MTM. Herefter kommer så didaktikken, som skal flettes ind med praksis OG WEB 2.0 -aktiviteterne. Jeg tænker endvidere på fastholdelse af eleverne på et grundforløb. Dette skal også tænkes med i planerne, når undervisningen skal digitaliseres. Alt dette er vildt spændende, men der ligger en bunke arbejde forud for at det hele kommer på plads. Al nytænkning og det at lave nyt materiale koster tid, så det er bare med at gå i krig. Er motivationen/viljen der til at det skal lykkes - kommer et projekt som regel også godt i mål. Jeg må hellere fortsætte arbejdet....
Abonner på:
Opslag (Atom)